Kære alle grundejere,
I har sikkert alle personligt fået en skrivelse fra TDC, der orienterer jer om muligheden for at få fiber indlagt i jeres huse. Dette er en beslutning, som den enkelte grundejer må afveje og beslutte.
Forudsætningen for, at dette kan lade sig gøre er, at der skal nedlægges ny fiber.
Allerød Kommune har med kort varsel – her i sommerferien – orienteret bestyrelsen om, at dette arbejde kan igangsættes straks, med vores godkendelse. Bestyrelsen har godkendt dette og vi må derfor forvente, at arbejdet påbegyndes i en af de kommende uger.
Entreprenøren genetablerer området, og bestyrelsen betinger sig, at vi deltager i overlevering og godkendelse af arbejdet, men beder samtidig om, at I hurtigst muligt sender en mail til os, hvis noget ser forkert ud i jeres ”lokalområde” eller ved jeres matrikel.
Vi håber alle ser værdien i dette tiltag.
Med ønsket om en god sommer!
Bestyrelsen