Forslag til Generalforsamlingen 2026

Kære grundejere.

Husk at der er indleveringsfrist for forslag til Generalforsamlingen i Møllemoseparken 2026 senest den 1. februar 2026.

Jf. vedtægterne paragraf 14, stk 4:

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest d. 1. februar

Afhentning af juletræer 2026

Man kan aflevere sit juletræ på P-pladserne ved nr. 1 og nr. 117

Juletræerne afhentes i løbet af uge 2 af Allerød kommune – så sørg for at aflevere dit træ senest mandag d. 5. januar!

Juletræerne skal være fri for pynt, glimmer, fod og andet.

Godt nytår!

På bestyrelsens vegne
Jesper Krogh Christensen, MMP 185

Hjælp hinanden med at være vinterklar

Kære Grundejer

Vinteren er over os og for at vores område kan blive saltet og ryddet for sne, har vi brug for din hjælp.

Snerydningsfirmaet har flere steder svært ved at salte og rydde sne, da de ikke kan komme til på grund af bevoksning, der vokser ud over fortovet, og biler parkeret på fortovet.

Vi vil derfor bede dig om tre ting:

  1. Tjek og klip bevoksning, så grene og buske ikke hænger ud over fortovet eller vejen.
  2. Parker ikke på fortovet – og husk også dine gæster på det. Det gør en stor forskel for både snerydningen og for alle, der færdes til fods. Fortovene er ikke dimensioneret til parkering, og det er i øvrigt også ulovligt at standse/parkere på fortove i Allerød kommune.
  3. Tjek at du er registreret og kan logge ind på grundejerforeningens hjemmeside www.moellemoseparken.dk. Det sikrer, at du modtager kommunikation fra Grundejerforeningen. Har du ikke adgang, så skriv til webmaster@moellemoseparken.dk.

Tak fordi du hjælper med at holde vores område pænt og fremkommeligt og sikrer, at alle kan komme sikkert rundt – også i vintervejret.

Er der spørgsmål til ovenstående, så skriv til bestyrelsen på bestyrelsen@moellemoseparken.dk.

Med ønsket om en glædelig jul.

Venlig hilsen
Bestyrelsen i GF Møllemoseparken

Udklip fra Beskæringsvejledning fra Allerød kommune – Beplantning og beskæring

Beskæring

Som grundejer med skel ud til veje, fortove, stier og pladser, skal du beskære dine træer, buske og hække, så:

  • Din beplantning holdes inde på din egen grund året rundt og ikke vokser ud over skel (jf. Hegnsloven § 11).
  • Lys fra gadelamper uhindret når veje, fortove, pladser og stier.
  • Skilte er synlige for trafikanter.
  • Brandhaner, el- og antenneskabe m.m. let kan benyttes.

Træer og buske må gerne rage ud over vejarealet, hvis grenene sidder så højt oppe, at alle kan passere frit under grenene:

  • Over fortove: 2,75 meter.
  • Over kørebaner: 4,20 meter.

Billedet viser beskæringsregler

Sankt Hans Aften

Vi har fået invitation fra Rønneholtparken til deres Sankt Hans Aften:

Rønneholtparken holder Sankt Hans Aften

-Hoppeborge,Snobrød & marshmallows

-Pølser & sandwich

-Sodvand, øl & rosé

Kl. 19 tændes bålet og borgmesteren kommer og holder båltale

Rønneholtparkens Fodboldbane(bag Violvej)

Mandag d. 23-06-2025 Kl. 17 til 21

Referat fra den ordinære Generalforsamling 2025

Jeg havde ved en fejl kun lagt det underskrevne referat ind som, da det er et indscannet dokument, har døde links.

Dokumentet med aktive links er nu lagt op og findes på nedenstående link

Hermed referat fra den ordinære Generalforsamling 29. april 2025.

OBS: Kræver at du er logget ind!

Referat_Ordinaer_Generalfors_MMP_2025

Underskrevet indscannet version:

MMP_Referat_Ordinær_Generalforsamling 2025 underskrevet

På bestyrelsens vegne

Jesper Krogh Christensen, MMP185

Indkaldelse Generalforsamling 2025, 29. april

Hermed indkaldelse til GF Møllemoseparkens Ordinære Generalforsamling 2025

Generalforsamlingen afholdes:

Tirsdag d. 29. april 2025 klokken 19.30 – 22:00 i klubhuset,
Allerød idrætspark, Mødeloungen 1. sal.

For at læse dokumenterne skal du være registreret som bruger og være logget ind på hjemmesiden!

Dagsorden – opdateret: (også som PDF her:)

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent og referent
  3. Bestyrelsens beretning om det forløbne år
  4. Aflæggelse af regnskab, underskrevet af revisor og bestyrelsen.
  5. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne
  6. Vedtagelse af budget med fastsættelse af bidrag og eventuelt indskud.
  7. Valg af formand
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
  10. Eventuelt valg af administrator, jf. 19, stk. 2
  11. Eventuelt. Under ”eventuelt” kan der ikke sættes forslag til afstemning.

For retningslinjer for Generalforsamlingen henvises til:
Vedtægter Møllemoseparken 2016-A – Underskrevet Allerød Kommune

Afhentning af juletræer 2025

Man kan aflevere sit juletræ på P-pladserne ved nr. 1 og nr. 117

Juletræerne afhentes i løbet af uge 2 af Allerød kommune – så sørg for at aflevere dit træ senest tirsdag d. 7. januar!

Juletræerne skal være fri for pynt, glimmer, fod og andet.

På bestyrelsens vegne
Jesper Krogh Christensen, MMP 185